En midaldrende mand er mødt ind i Retten i Holstebros afdeling i Thisted denne torsdag eftermiddag. Ledsaget af sin bisidder, sidder han klar til at få afklaring på den episode, der udspillede sig på det bosted, han bor, i september sidste år.

Af Tina Bangsgaard Christensen

Hvad der så ud til at blive et længere retsmøde med vidneafhøringer, endte med at blive en kort affære.

Tiltalte har allerede tilstået indenfor de første fem minutter af retsmødet. Dommeren må derfor rejse sig fra sin plads for at fortælle de to vidner i ventesalen, at der ikke er behov for deres vidneforklaring, og at de må tage turen hjem igen.

Manden, alles øjne er rettet mod, sidder placeret på en stol midt i den lille retssal. En halvanden liters vandflaske er placeret på bordet, og han kigger skiftevis til højre og venstre. Han har erkendt, at han den dag i september havde truet personalet på det bosted, han bor. Med langsomme stavelser, fremstammer han, at han følte, at to kvindelige ansatte havde prikket til ham. Han var frustreret og havde sagt:

”Jeg skyder jer. Nej, det er nemmere at kvæle jer”.

§16-person
Mens anklager læser op af den mentalundersøgelse, der er foretaget af tiltalte, klager tiltalte sig højlydt med brummende lyde. Hvis man ser bort fra disse udbrud, er der stille i lokalet, mens anklager fortæller, hvordan tiltalte giver udtryk for at leve i en Science fiction-verden, hvor alle kæmper imod ham. Han har sagt, at folk omkring ham forandrer sig, og at hans usynlige venner stjæler ting, der har stor værdi for ham, og ændrer tallene på hans lottokuponer.

Han kigger ned i bordet, mens hans tanker og følelser bliver delt med de tilstedeværende i retssal 7.

Tiltalte er tidligere dømt til psykiatrisk behandling, hvorfor han bor på et lokalt bosted. Tidligere har han udvist truende adfærd, hvor han nægtede at modtage medicinsk behandling.

Forsvareren er enig med anklager i, at tiltalte fortsat skal have bostedet som sit hjem. Han er ikke i stand til at modtage en normal dom. Da anklageren pointerer, at der er tale om en §16-person, afbryder tiltalte og fremstammer:

”Hvad er en §16-person?”

Forsvareren forklarer ham, at det er én, der ikke skal straffes med en fængselsdom.

Tiltalte nikker.

”Jeg er en psykiatrisk patient,” siger han.

Thi kendes for ret
Da dommeren spørger tiltalte, om han har yderligere tilføjelser, kigger han desperat op på sin forsvarer.

”Hvad synes du?” siger han, og fortvivlelsen lyser ud af ham. Han er ikke tilpas i situationen.

Forsvareren beroliger ham med, at han har sagt alt, der skal siges.

En kvinde på tilhørerbænken bliver spurgt, om hun fortsat vil være tiltaltes juridiske værge. På denne måde kan hun give samtykke eller tilladelse på tiltaltes vegne. Hun nikker som svar, hvorefter dommer og domsmænd forlader lokalet for at votere.

Med rystende ben når den tiltalte kun akkurat at stille sig op, inden dommer og domsmænd atter har taget plads.

Tiltalte idømmes en foranstaltningsdom, der betyder, at han skal blive boende på sit bosted. Han skal han modtage en behandlingsdom, hvor han skal være under ambulant behandling med mulighed for indlæggelse. Herudover skal han betale sagens omkostninger.

Tiltalte modtager dommen, efterfulgt af kommentaren:

”Der var så meget at høre på inden”.

Lettelsen over, at han nu har fået afklaring, er tydelig. Han forlader lokalet med sin rollator, sin bisidder samt en ansat fra det bosted, hvor han også fremover skal bo.