I Lystrup Sogn tilbyder de babysalmesang i både Elev Kirke og Lystrup Kirke. Forældrene tilvælger musik, salmer og socialt samvær. Og det er en bragende succes.

Af Tina Bangsgaard Christensen

Barnevogne fylder våbenhuset i Elev Kirke. Kirken er lille og med kun syv bænke på hver side af midtergangen. De grønmalede bænke leder øjet op til den forreste del af kirken. To blå IKEA-poser står klar, fyldte med legetøj. Diverse musikinstrumenter står side om side med døbefonten. Men døbefonten er ikke i fokus i dag. Det er de små børn, der ligger på en måtte foran og pludrer.

Det er tirsdag formiddag, og klokken har netop slået 10.00. Otte mødre og deres babyer er mødt op til en omgang babysalmesang. Det er et projekt folkekirken tilbyder i Lystrup Sogn. Her mødes mødegruppen én gang om ugen til et par timers samvær, hvor musikken er omdrejningspunktet.

Endnu en kvinde kommer hastende ind i kirken. Hun tager skoene af, og sætter sig ned på måtten med sin baby. De andre taler om alt fra yndlingsfarver til hårvækst. Børnenes, vel at mærke. 

”Ej, et supergodt sæt, hun har på! Er det ikke Hummel?” spørger en af mødrene en anden. Hun får et nik og et smil tilbage som svar.

Mange mødre, få fædre
Anne Henriksen er til daglig korleder og ansvarlig for babysalmesang. På en xylofon spiller hun en melodi for hvert enkelt barn tæt på deres ansigter.

”Det er de høje toner, som børnene særligt stimuleres af,” siger Anne.

Bagefter er den gule massagebold i fokus. Anne begynder at synge om solen, der står op, mens hun løfter bolden op foran den Cirkeline-dukke, der ligger foran hende. Alle mødrene følger hendes bevægelser. For der er ingen fædre med i dag. Det er der sjældent.

”Jeg tror kun, at der har været en enkelt gang eller to, at der har været en far med. Desværre, for det er skønt, når de er her,” siger Anne.

I Lystrup Sogn varer et forløb med babysalmesang otte uger. På holdene er der mellem 8 og 13 babyer, og ofte kommer en mødregruppe sammen. Det er dejligt at kende nogle i forvejen, fortæller Mette Herskind.

”Jeg var nok ikke kommet, hvis ikke det var for de andre. Men jeg er glad for at have noget socialt at gå til hver uge, hvor man kan ses med andre mødre,” siger Mette.

I kirken går mødrene nu rundt med børnene i favnen, mens de synger og danser. Sang fylder kirkens store rum, og en af babyerne græder en smule. En anden pige begynder også at græde.

”Det er ren sympatigråd”, siger Anne. Alle mødrene griner, og gråden stopper igen.

Kirken er allemandseje
Fællesskabet er ikke til at tage fejl af. Mødrene er glade, og det samme er børnene. Der er en helt særlig stemning i kirken. Den er uhøjtidelig og afslappet, anderledes fra hvad man oplever til de begivenheder, mange typisk forbinder kirken med. 

Det betyder også noget for Mette, at hun kan tage sit barn med i andre rammer end de faste. Korlederen Anne fremhæver også betydningen af, at kirken bruges til babysalmesang.

”Det er en kæmpe succes. Jeg oplever, at mødrene føler, at kirken også er deres. Mange låner sognegården til deres barnedåb efterfølgende.”

Mette bekræfter Annes udsagn.

”Jeg havde aldrig været i Elev Kirke, før jeg tilmeldte mig babysalmesang. For mig er alt omkring folkekirken blevet afmystificeret lidt.”

Mere end musik
Dagens babysalmesang er ved at være slut. Mødrene sidder atter på madrassen ved døbefonten, mens børnene ligger foran dem. Mødrene blæser sæbebobler, mens Anne synger og spiller guitar. Børnene observerer boblerne med stor fascination. En enkelt sæbeboble sætter sig på næsen af en lille pige, og hun smiler stort.

Da sangen er slut, siger Anne “tak for i dag”. Selvom arrangementet i kirken er forbi, så fortsætter alle mødrene i flok over til sognegården. Otte barnevogne bliver parkeret udenfor huset, og nu står der kaffe og kage på menuen.